Hvem er jeg?

Jeg hedder Cecilie Kjølhede Winge og jeg er certificeret stressbahandler.


For mere end 15 år siden befandt jeg mig pludselig et sted i livet, hvor jeg ikke længere kunne genkende mig selv og hvor jeg tydeligt kunne mærke, at noget ikke var som det skulle være.

Jeg havde fået stress…..

Det var en kæmpe øjenåbner for mig at opleve, hvor hurtigt jeg, med kompetent vejledning og rådgivning kom tilbage mod et liv i balance. Jeg fik hjælp til at stoppe op, finde ind til mine kerneværdier og begynde at leve efter dem.

Gennem min egen proces lærte jeg vigtigheden af at anskue stress ud fra et holistisk synspunkt, både i behandlingen, men i særdeleshed også i forebyggelsen af igen at blive ramt.

Jeg valgte efterfølgende at uddanne mig som certificeret stresscoach hos en af Danmarks mest anerkendte erhvervspsykologer, Matzau, og jeg bruger i dag min viden og indsigt til at hjælpe andre, der står lige der, hvor jeg selv engang stod.

I dag arbejder jeg, sideløbende med min private praksis, som familiebehandler i flere kommuner. Med mere end end 5 års erfaring i bagagen har jeg i dag en kæmpe ballast, der gør mig i stand til at møde hver enkelt klient og familie, hvor de er og som de er og skræddersyr et forløb ud fra deres individuelle behov og situation.

Jeg holder mig opdateret i udviklingen i mit felt og videreuddanner mig løbende med relevante kurser.

Det kan jeg hjælpe dig med

Jeg møder dig autentisk, aktivt lyttende og fuldt nærværende.
I vores samtaler er der fokus på at afdække graden af overbelastning og opnå en større ro.

I et forløb hos mig bliver du i stand til at mærke egne behov og grænser og jeg hjælper dig med værktøjer til at kunne implementere dine nye indsigter i dig selv i praksis.

Få redskaber til at forblive stressfri

I vores samtaler vil du få en række redskaber til at håndtere din nuværende situation og sammen lægger vi en strategi til, hvordan du kan modstå fremtidige stresspåvirkninger.

For stress ér en uundgåelig del af livet, men det er måden, vi håndterer og møder den på, der er afgørende for, hvordan vi kommer videre. Og ved at anvende de rette redskaber, sikrer du, at du forbliver stressfri.

Mind dig selv om dine værdier

Jeg tager udgangspunkt i din situation og hjælper dig med at kortlægge dine symptomer, og giver dig værktøjer til at håndtere dét, der forårsager overbelastningen.

I et forløb hos mig får du:

rådgivning og vejledning
afdækket graden af overbelastning
en bedre forståelse af krop, sind og sjæl
værktøjer til at finde balancen igen
Kontakt